Hvad skal man se efter når man køber en tamrotte?
- Der er mange ting man bør se efter og bemærke.
Det kan vise sig at være vigtigt at se på den eller de opdrætteres tamrotter som du overvejer at købe fra.
Mød og se deres tamrotter, læg gerne vægt på deres adfærd og udseende, den eller de tamrotter du skal have er naturligvis allervigtigst, men da de jo kommer fra samme hjem, så fortæller opdrætterens resterende tamrotter en hel del, når det gælder køb derfra.
Sunde rotteunger med godt sind vil være kontaktsøgende og legesyge, selvfølgelig kan de godt finde på at stikke af, men deres nysgerrighed og deres opvækst med god håndtering vil få dem til at søge kontakt med dig, de er trygge i deres eget hjem som de kender og er opvokset i, så derfor er modet også med når selv fremmede kommer på besøg. Virker ungen bange og er meget tilbageholdende, vil den ikke kontaktes, så er det et tegn på at ungen ikke er blevet håndteret og socialiseret som den skal og har behov for. Spørg eventuelt ind til adfærden.
Opdrætterens egne voksne rotter kan godt være dovne og ligeglade med både fremmede og opdrætter selv, hvis de ikke lige er i humøret til social kontakt og nusning, men de bør ikke være bange eller have svært ved kontakt. Rotter er nogle nysgerrige små skabninger og det kan være rigtigt svært at modstå en ny i huset som ser på dem og åbner lågen. (der kan sagtens være en eller flere som ikke er helt trygge, hvis opdrætteren f.eks. har "redderotter" i buret)
Rotteungen skal selvfølgelig være sund og rask, undersøg den derfor grundigt mens du nusser på den. Har den sår på kroppen og ører kan det være tegn på skab, pelsen skal være blød og ren og ikke filteret, har den rødligt udflåd ved næsen (minder om blod) kan være et tegn på at den er forkølet, den må absolut ingen mislyde have når den trækker vejret, dette kan skyldtes lungebetændelse.
Rotteungen skal veje minimum 85 gram ved 5 ugers alderen. Hvis den vejer mindre er det er klart tegn på at den enten er fejlernæret eller ikke har fået det til tilskud som den har behov for under dens opvækst. Hvis rotteungen er syg, men opdrætter mener at det er ok at du tager den med og behandler den når du kommer hjem er det et klart faresignal, enhver opdrætter med respekt for sig selv og sine dyr vil altid holde en eventuel
forkølet unge hjemme, indtil den er helt rask igen.
Mød gerne forældrerotterne til din unge, på den måde kan du undersøge deres helbred, deres sind og deres socialisering. Som erfaren opdrætter anvender man kun sunde, raske, tamme rotter med venligt sind i sin avl, er forældrene nervøse eller virker ustabile, er det måske tegn på at opdrætter ikke har haft fornuftig omtanke bag kuldet.
- Der er mange ting man bør se efter og bemærke.
Det kan vise sig at være vigtigt at se på den eller de opdrætteres tamrotter som du overvejer at købe fra.
Mød og se deres tamrotter, læg gerne vægt på deres adfærd og udseende, den eller de tamrotter du skal have er naturligvis allervigtigst, men da de jo kommer fra samme hjem, så fortæller opdrætterens resterende tamrotter en hel del, når det gælder køb derfra.
Sunde rotteunger med godt sind vil være kontaktsøgende og legesyge, selvfølgelig kan de godt finde på at stikke af, men deres nysgerrighed og deres opvækst med god håndtering vil få dem til at søge kontakt med dig, de er trygge i deres eget hjem som de kender og er opvokset i, så derfor er modet også med når selv fremmede kommer på besøg. Virker ungen bange og er meget tilbageholdende, vil den ikke kontaktes, så er det et tegn på at ungen ikke er blevet håndteret og socialiseret som den skal og har behov for. Spørg eventuelt ind til adfærden.
Opdrætterens egne voksne rotter kan godt være dovne og ligeglade med både fremmede og opdrætter selv, hvis de ikke lige er i humøret til social kontakt og nusning, men de bør ikke være bange eller have svært ved kontakt. Rotter er nogle nysgerrige små skabninger og det kan være rigtigt svært at modstå en ny i huset som ser på dem og åbner lågen. (der kan sagtens være en eller flere som ikke er helt trygge, hvis opdrætteren f.eks. har "redderotter" i buret)
Rotteungen skal selvfølgelig være sund og rask, undersøg den derfor grundigt mens du nusser på den. Har den sår på kroppen og ører kan det være tegn på skab, pelsen skal være blød og ren og ikke filteret, har den rødligt udflåd ved næsen (minder om blod) kan være et tegn på at den er forkølet, den må absolut ingen mislyde have når den trækker vejret, dette kan skyldtes lungebetændelse.
Rotteungen skal veje minimum 85 gram ved 5 ugers alderen. Hvis den vejer mindre er det er klart tegn på at den enten er fejlernæret eller ikke har fået det til tilskud som den har behov for under dens opvækst. Hvis rotteungen er syg, men opdrætter mener at det er ok at du tager den med og behandler den når du kommer hjem er det et klart faresignal, enhver opdrætter med respekt for sig selv og sine dyr vil altid holde en eventuel
forkølet unge hjemme, indtil den er helt rask igen.
Mød gerne forældrerotterne til din unge, på den måde kan du undersøge deres helbred, deres sind og deres socialisering. Som erfaren opdrætter anvender man kun sunde, raske, tamme rotter med venligt sind i sin avl, er forældrene nervøse eller virker ustabile, er det måske tegn på at opdrætter ikke har haft fornuftig omtanke bag kuldet.
Lånt fra http://www.catos.dk med tilladelse af Glennie Luckow, Cato's Little Rattery